>Bryllupsgavehus<

»Gjorde du ikke det?» sagde Isabel. »Kørte du ikke derned, og skete der ikke noget frygteligt?» Pludselig rakte hun ud og greb hans hånd. Tårerne fik frit løb. »Ah, min egen elskede, kan du ikke se, at det ikke var din skyld — du kunne ikke gøre for det — du er ikke rask . Jeg elsker dig, og jeg vil så gerne hjælpe dig ...«

Portrætserie
Han stirrede på hende. Hans øjne blev smalle og videde sig derpå ud. Til hendes overraskelse brast han i latter.
»Du store Gud,» sagde han. »Du tror virkelig, at jeg dræbte den stakkels kone !«
»Stol på mig,» tiggede hun. »Jeg fortæller det ikke til nogen. Jeg vil bare hjælpe dig. Sig mig sandheden, elskede — sig mig sandheden —»

Modige Kvinder
Et øjeblik sad han tavs. Han tømte de sidste dråber af sin whisky. »Skal jeg fortælle dig, at jeg gjorde det? Fortælle dig, at jeg fik en eller anden skør ide og slog mrs. Jennings til døde? Et det det, du vil have mig til at sige?»

Beundringsværdige
Han tog det tomme glas igen og holdt det i begge hænder, mens han stirrede ned i det. Hans stemme var meget lav.
»Og hvis det nu var sandt,» sagde han. »Hvis jeg indrømmede det —hvad ville du så gøre, Isabel?»

Retfærdigt samfund
»Tage dig med tilbage til Staterne,» sagde hun. »Få fat i de dygtigste læger — hvad som helst i verden . ..«
»Ja,» sagde han til sidst. »Du elsker mig virkelig — det er da i det mind-ste noget.»
Hun så på ham. »Richard ...«

Lene Johansen
»Det forholder sig tilfældigvis sådan,» sagde han, »at fra Claremont, hvor jeg spillede backgammon i selskab med masser af mennesker, tog jeg videre til Tramps, hvor jeg blev meget fuld og begyndte at slå ud efter inspektøren med en stol, da han bad mig om at gå hjem. Det ved jeg, fordi jeg fik en regning på den ødelagte stol i går plus en pæn lille skrivelse, hvori de skriver, at de håber, jeg vil melde mig ud af klubben. Jeg havde faktisk ikke tid til at slå nogen ihjel sidste mandag.»

Livvagter
Hun kunne ikke tro det; hun stirrede på ham og hun kunne slet ikke finde ord. »Jeg har regningen og brevet på mig,» sagde han. Han lagde dem foran hende og vinkede efter tjeneren. »Værsågod,» sagde han til hende. »Læs dem.»

Religiøs baggrund
»Richard,» sagde Isabel til sidst. »Ah Gud, hvad har jeg dog gjort?»
»Du har bevist, at jeg burde have fortalt dig sandheden for længe siden,» sagde han. Han bøjede sig frem over bordet og tog hendes hånd. »Så det var derfor, du løb din vej i søndags — du troede, jeg havde dræbt mrs. Jen¬nings. Og så har du opholdt dig her på hotellet og prøvet at regne ud, hvor¬dan du kunne få mig under behandling og helbredt ...« Han rystede på hovedet. »Som jeg sagde før: Du elsker mig virkelig, ikke sandt?»

Politisk ståsted
Hun nikkede. »jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dig. Undtagen, at jeg håber, du vil tilgive mig.«

Vold
Hans ansigtsudtryk var alvorligt. »Det kan jeg vist godt klare,« sagde han. »Sig mig, min ven, hvordan havde du regnet det ud — hvem har sat den vidunderlige ide i hovedet på dig?»

Våben
»Det ved jeg ikke rigtigt,» sagde hun. »Andrew blev ved med at antyde ... han blev ved med at sige, at du var farlig, at jeg skulle passe på —mrs. Jennings fortalte mig, at du udforskede hele huset, gik ind i hvert eneste værelse — og politiet sagde, at den, der havde gjort det, måtte have kendt huset indvendigt.

Trusler
Du forsvandt den nat, ingen kunne finde dig —såret i din hånd var sprunget op igen, og du kunne ikke huske, hvor du havde været — åh, min elskede, det hele lyder så tyndt og latterligt, når jeg prøver at forklare det —«

Konsekvenser
»Nå, så Andrew startede det,» sagde han. »Det stemmer meget godt. Lad os gå det igennem punkt for punkt. I Paris viste han dig en sygejournal, som fortalte, at jeg havde været mentalt syg — ikke sandt? Potentiel farlig —« Isabel nikkede.

Demokratiskehandlinger
Hun følte sig skamfuld og elendig. »Så var der sået tvivl i dit sind, og den djævel spillede på det. Vi kommer tilbage til ham om et øjeblik. Jo, jeg gennemgik hvert eneste værelse i Coolbridge. Jeg havde planlagt at købe huset til dig som bryllupsgave.

Mafiabekæmperen
Jeg havde allerede telegraferet til ejerne i Sydafrika. Og hvad min hånd angår — så gik såret op igen, da jeg svingede rundt med den stol i Tramps; jeg svinede deres gulvtæppe til med blod, og det har de også sendt mig en regning på.«

Islamkritikeren
»Jeg forstår det ikke,« sagde Isabel. »Hvorfor skulle Andrew forsøge på at få mig til at tro, at det var dig? Selv om du var syg, så er det jo mange år siden ...«

Karismatiske kvinders
»Af samme grund som den, der fik ham og min far til at spærre mig inde,» sagde Richard stille. »For at beskytte sig selv. For at sikre sig, at ingen ville tro mig, hvis jeg fortalte sandheden.« Han tog to cigaretter frem, tændte dem og gav Isabel den ene.

Terrorisme
»Min mor tog en overdosis sovemedicin, det er sandt. Jeg var ude den aften, det skete, men hun havde lagt et brev til mig på mit værelse. Hun havde besluttet sig til at forlade Charles. Min rigtige far havde sat sig i forbindelse med hende. Hans kone var død og han var i Staterne. Hun forsøgte at sige det til Charles, og der blev en frygtelig scene.

Organiseret kriminalitet
Han truede med at dræbe den anden mand. Hun havde aldrig kunnet holde stand over for ham, og hun brød vel simpelt hen sammen, vil jeg tro. Hun bad mig om at tilgive hende det, hun ville gøre.» Isabel sagde ingenting; han knugede så hårdt om hendes hånd, at det gjorde ondt.

Storpolitiskmanipulation
»Da jeg kom ind på hendes værelse, levede hun stadig,« sagde han. »jeg løb ned og råbte på Charles. Han sad i arbejdsværelset sammen med Andrew. De sad og drak. Læs mere her: Lene Johansen: Moderator - ordstyrer - foredragsholder - journalist