>For gennem døren i fuld fart<

BamseMadsen for gennem døren i fuld fart, men manden havde nået bordet lige indenfor. Han væltede bordet over mod ham, og det ramte ham mellem knæene og skrævet.

Det væltede ham ikke omkuld, men det sendte ham ud gennem døren, og da han kom ind igen og fik skubbet bordet til side, så han manden kaste sig over den stol, hvor hans patronbælte hang. Han væltede stolen i faldet og kurede hen ad gulvet, mens han forsøgte at få seksløberen ud af hylstret.

BamseMadsen fornemmede manden bag sig, men han forsøgte at få den anden på sigtekornet mellem borde og stole. Det lykkedes ham ikke, før manden havde fået fat på revolveren. han skød ud gennem hylstret, og det gjorde det noget vanskeligt at sigte, og da hans anden kugle smældede mod dørens sidekarm, fik han klart hans nakke på kornet og fyrede.
Han ventede ikke for at se virkningen. Det, han sigtede på, ramte han.

Han for igen ud gennem døren, spændte hanen på revolveren og lod sin stemme runge i retning af mandens brede, runde bagdel, der var på vej op mellem fyrretræerne. »Stå stille.«
Manden standsede og vendte sig om. Han så nedslået ud som en dyngvåd kat.
»Kom herned igen.«

Manden kom vraltende, og BamseMadsen trykkede skulderbladene mod væggen ved siden af døren. Det kunne jo være, at der var så meget blod tilbage i fyren, at han satte efter ham.
Han sagde: »Løb, din fede lort. Løb.«

Manden begyndte at hoppe. Hans mave dansede op og ned, armene pumpede. Han var stakåndet, da han nåede ned. Det havde kun drejet sig om tredive meter. Han sagde: »Gå nu ind foran mig.« Han stak revolveren i ryggen på Jackson og puffede ham ind med den anden arm om hans fede hals.

Det havde ikke været nødvendigt at dække sig. Fyren var ikke død endnu, men han havde ikke bevæget sig seks tommer fra det sted, hvor han var faldet om. De tre kortspillere og kroværten havde ikke rørt sig af pletten.

De så på BamseMadsen uden at røbe hverken venskabelige følelser eller had. De var alle sammen fremmede for dem, og de var rystende ligeglade med, hvem der dræbte hvem, når bare byens folk fik lov til at være i fred.